Afghanistan: Hjælp til lokalsamfund i den langvarige krise
Mission Øst har oprettet dette projekt

Hjælp kvinder og deres familier med at skabe en bæredygtig fremtid uden sult. Din støtte sikrer, at de får mulighed for at dyrke og konservere deres egne ernæringsrige grønsager, som sikrer deres overlevelse.

Til dagligt kæmper mange enlige mødre for at tjene penge nok til at sørge for mad til deres familier. Et arbejde som tjenestepige giver en dagløn på fem kroner, som slet ikke er nok til at købe mad til en hel familie. Ud over den daglige kamp frygter hver fattig kvinde ”sulteperioden”, som er de fire vintermåneder hvert år, hvor det ikke er usædvanligt udelukkende at leve af kartofler, brød og te. Kvinder oplever deres børn få hudsygdomme og have konstant ondt i maven på grund af underernæring og mangel på rent vand.

Din hjælp er med til at uddanne kvinder og sørge for bedre ernæring hos familier i den fattige nordøstlige del af Afghanistan. Gennem praktisk uddannelse i dyrkning af grøntsager kan kvinderne producere vitaminrige tilskud til måltiderne. Mission Øst træner også kvinderne i hygiejnisk forarbejdning og konservering af grønsager, således at de kan opbevare deres høst til brug gennem de barske vintermåneder. Overskuddet fra deres høst sælger de på det lokale marked efter vejledning fra Mission Øst i, hvordan man prissætter og handler varerne.

6.500 kr.
Indsamlet


0
Indsamlinger

2
Donationer