Charlotte Stendals indsamling til Scleroseforeningen

Donér
Oprettet Af:
Charlotte Stendal
Deltager i:
Femina Kvindeløb 2015
Samler ind til:
Femina Kvindeløb 2015 - København, 17. maj

Charlotte Stendals indsamling til Scleroseforeningen

Kære venner, familie og bekendte!

Førhen tænkte jeg, at sclerose var noget, som gamle mennesker fik. Altså gamle mennesker, som allerede var dårligt gående, havde levet et langt og lykkeligt liv - og i øvrigt mennesker, som jeg ikke kendte.

Jeg fik til min 36-års fødselsdag præsenteret NMO som min livsledsager for resten af livet.

NMO er en sygdom, der rammer synsnerverne og rygmarven og giver synsnedsættelse samt lammelser og føleforstyrrelser i armene og benene. Sygdommen har ofte et ret voldsomt forløb med svære attakker. Herudover følger kronisk træthed.Det er en yderst sjælden sygdom i Danmark, og idet den på flere områder minder om sclerose, hører den under Scleroseforeningen.

Da jeg fik sygdommen, var jeg hverken gammel eller dårligt gående. Jeg havde ej heller levet et langt og lykkeligt liv - endnu. Og det var altså ikke noget, jeg læste om i avisen - det blev en del af mit eget liv.

Det føles dybt uretfærdigt, og det giver ingen mening for mig. Rigtig meget er forandret, men når det er sagt, så har sygdommen også givet et nyt og bedre perspektiv på livet. Frygten for ikke at kende fremtiden består dog, og der er så meget brug for midler til forskning, rådgivning, støtte og hjælp til de mange mennesker, der bliver ramt af sclerose og NMO, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for et godt og værdigt liv trods massive forandringer såvel fysisk som psykisk. Og i sidste ende kan vi måske en dag kysse disse invaliderende sygdomme farvel.

Jeg er én af dem, der har brug for ovenstående - om jeg vil det eller ej.

Giv en mønt, hvis I har overskud hertil. Alle donationer tæller - og er der ikke overskud til det, så husk budskabet til en anden god gang :-)

Indsamlingen er sat i gang i forbindelse med Feminas kvindeløb 2015 - og jeg deltager naturligvis i løbet.

Kærlige hilsener,

Charlotte



Donér

2.750 kr.
Indsamlet

110% 2.500 kr.

12
Donationer

0
Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Jane Elberg Jane Elberg Donerede 250 kr.

    Sammen er vi stærkere

  • Gry Tingmose Gry Tingmose Donerede 250 kr.

    En kærlig tanke til dig Charlotte ❤

  • Ditte-Marie Calmar Ditte-Marie Calmar Donerede 250 kr.

  • Lise Bernth Lise Bernth Donerede 250 kr.

  • Anne-Katrine Thorning Anne-Katrine Thorning Donerede 100 kr.

  • Katja Petersen Katja Petersen Donerede 300 kr.

  • Gitte nordentoft Gitte nordentoft Donerede 50 kr.

  • Camilla Simonsen Camilla Simonsen Donerede 200 kr.

  • Katja  Hitlev Katja Hitlev Donerede 100 kr.

  • Pernille Søster Lystig Pernille Søster Lystig Donerede 250 kr.

  • AL Handel v. Anders Møller AL Handel v. Anders Møller Donerede 500 kr.

  • Anonym Anonym Donerede 250 kr.

    Knus fra Søster Migræne 1.