Regnbueflag på Regnbuepladsen!
Lad os flage med regnbueflaget året rundt. Har du nogensinde
syntes, at Regnbuepladsen var for anonym? Mangler du regnbueflaget i bybilledet?
Vær med til at skabe
en synlig og fast markering af København som en åben og mangfoldig by med et
levende LGBTQ-miljø!Københavns Kommune har givet Copenhagen Pride tilladelse til at sætte en flagstang op på
Regnbuepladsen, så vi kan flage for mangfoldighed og kærlighed året rundt!
Vi er et stærkt miljø - og vi har før
vist, hvor meget vi kan opnå i fællesskab. Derfor håber vi, at du vil donere et beløb til denne indsamling, så det bliver hele LGBTQ-miljøets flag - til fælles glæde og
stolthed! Ethvert bidrag gør en forskel. Uanset om du kan undvære 50, 100 eller 1000 kr. - så kommer det til at gøre en forskel. Når vi rammer 30.000 kr., så er vi i mål!Alle bidragsydere bliver inviteret med til indvielsen, når den (forhåbentligt!) finder sted senere på året. Opdatering: Nu hvor vi har ramt målet, vil yderligere indsamlede midler blive brugt på at finansiere en plade med inskription til at forklare flagets symbolik.