Statistikkerne viser, at drengene halter efter pigerne på en lang række parametre, når det kommer til folkeskole og ungdomsuddannelse. Får man ikke en uddannelse, er der stor risiko for, at man kommer til at stå uden for fællesskabet, og statistikkerne bekræfter desværre overrepræsentation af drenge og mænd, der lever på kanten af samfundet.

Derfor har LøkkeFonden valgt at gøre en indsats for netop den gruppe drenge primært gennem to forskellige projekter; DrengeAkademiet og Challenge.

DrengeAkademiet
LøkkeFondens DrengeAkademi er en læringscamp for fagligt udfordrede drenge i 7. og 8. klasse, som har viljen til at bruge 2 uger af deres sommerferie på at forbedre sig både fagligt, socialt og personligt. Den intensive faglige og personlige læring følges op med et mentorprogram, der støtter drengene i at fastholde udviklingen derhjemme.

Challenge
LøkkeFondens Challenge er et 4 måneders udviklingsforløb for drenge mellem 15 og 25 år. Fælles for drengene er, at resultaterne fra skolen er udeblevet, og de mangler troen på eget værd og potentiale i forhold til uddannelse og job. Forløbet afsluttes med cykelløbet ”Rundt i Danmark”, hvor drengene cykler omkring 500 kilometer på 5 dage inden de kommer i mål. 
Formålet er at give drengene en tro på, at de kan langt mere, end de selv ved og samtidige give dem en mere disciplineret og struktureret hverdag. Vi ved, at Challengeforløbet genmotiverer mange af de deltagende drenge i forhold til uddannelse og job.

Hvert år er der flere drenge, der beder om hjælp, end der er plads til på projekterne. Derfor er din hjælp så vigtig for drengene. LøkkeFonden drives hovedsageligt for privat indsamlede midler.

Støt drengene. Opret din egen indsamling allerede i dag, og hjælp drenge på kanten ind i fællesskabet igen.

70 kr.
Collected


1
Fundraisers

2
Donations