Irak: Hjælp til at håndtere konfliktens virkninger
Mission Øst ligger bakom projektet

Irak er i øjeblikket en af verdens farligste krigszoner. Flere end tre millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem på grund af den væbnede konflikt og forfølgelse af etniske mindretal. Disse familier har brug for øjeblikkelig hjælp.

Mission Øst er i gået ind i Irak for sørge for fødevarehjælp, sanitet og tag over hovedet. Vinterens barske forhold gør, at de fordrevne nu har brug for varmt tøj og husly.

På Sinjar-bjerget hjælper Mission Øst som en af de få internationale organisationer tusinder af fordrevne yezidier, som har været udsat for voldsom forfølgelse fra Islamisk Stats side.

Siden slutningen af 2016 har Mosul været et vigtigt fokus for Mission Østs arbejde i Irak som følge af de irakiske styrkers offensiv mod Islamisk Stat og den deraf følgende masseflugt fra byen. Mosul er nu befriet, men behovet for hjælp er fortsat stort.

Mission Øst yder både akut nødhjælp og hjælp til fordrevne, der skal slå sig ned et sted i længere tid. De modtager f.eks. tæpper, madrasser, køkkengrej og hygiejneartikler. Tusinder af desperate indbyggere i Vestmosul har fået livsvigtige madforsyninger. Børn og unge får en chance for at lege og lære i seks medborgercentre. Og Mission Øst hjælper tidligere fordrevne med at genopbygge deres tilværelse ved f.eks. at dyrke grøntsager i drivhuse.

40 778 kr.
Insamlat


2
Insamlingar

50
Gåvor