RIDE FOR KIDSAID
KidsAid Danmark har oprettet dette projekt

RIDE FOR KIDS er et cykelløb i Australien for velgørenhed. Du kan lave din egen indsamling og sætte dine egne mål i Danmark for hvor langt du vil cykle inden d. 1. april. Du vil cykle og crowdfunde sammen med alle de danske deltagerne i Australien.


RIDE FOR KIDS giver alle deltagere muligheden for at gøre noget godt for sig selv, samtidig med at gøre noget godt for andre. Formålet med galskaben er at samle en masse penge ind til syge børn og unge.

Deltagerne på turen i Australien spænder bredt i alder, fra 14 år – 62 år og fra deltagere der aldrig har siddet på en racercykel før til de meget garvede. Alle deltagerne har deres egne personlige årsager for at deltage på turen; et ønske om at skifte livsstil, tabe sig, hjælpe hospitalerne, lære spændende mennesker at kende, få en oplevelse de aldrig glemmer, muligheden for at se Australien på ryggen af en cykel og blive en del af et fællesskab der kæmper for at forbedre børnenes vilkår.

ORGANISATIONEN KIDSAID
Hvert år indlægges over 75.000 syge børn og unge på danske hospitaler, men det samlede antal af syge børn og unge i Danmark er langt højere. Vi ved, at oplevelser, der får børn ud af sengen og får dem til at føle sig som deres jævnaldrende, har en positiv indvirkning for deres sygdomsforløb.
KidsAids Unikke Oplevelser får syge børn og unge til at glemme deres sygdom for en stund.

Hvert år afholdes mange Unikke Oplevelser i hele Danmark. KidsAids Unikke Oplevelser er for alle syge børn og unge i Danmark.

Med støtte fra KidsAid har børneafdelinger på landets hospitaler haft mulighed for at implementere forskellige tiltag, der alle har forbedret børnenes ophold. Netværket omkring KidsAid er afgørende for at kunne hjælpe syge børn og unge. Vi har skabt en unik kreds af personer blandt kultur-, sport og erhvervsfolk, som er med til at gøre en forskel. KidsAid samler penge ind via vores kreative arrangementer lige fra talkshows og golfturneringer til en cykeltur tværs over USA alt sammen for velgørenhed.

287.650 kr.
Indsamlet


4
Indsamlinger

218
Donationer