Støt et barn til spejder
KFUM-Spejderne i Danmark har oprettet dette projekt

Støt et barn til spejder

Med 200 kroner kan du give et tilskud til en friplads hos KFUM-Spejderne og være med til at genstarte fællesskabet.

Naturen er for alvor kommet i fokus hos mange af os. De positive effekter den har på vores sind og generelle velvære er ikke til at tage fejl af, og hos KFUM-Spejderne ønsker vi, at så mange børn og unge som muligt kan komme ud og høste fordelene.

Adgang til et fællesskab skal ikke afhænge af familiens økonomiske situation. Når du donerer 200 kr til en friplads hos KFUM-Spejderne, giver du et barn en fritidsaktivitet, hvor de kommer ud i den danske natur i fællesskab med andre børn og unge. Sammen bliver de udsat for både udfordringer og positive oplevelser, som udvikler dem til selvstændige, robuste mennesker.

At gå til spejder giver bl.a personlige kompetencer og viden om, hvordan vi kan bruge naturen og ikke mindst, hvad vi kan gøre for naturen. Derfor håber vi, at du vil være med til at sikre børn en fritidsaktivitet, som giver dem mulighed for at blive anerkendt og føle sig stolte over at gøre en forskel, hvilket især gavner udsatte børn og unge. Når et barn har fået en friplads hos KFUM-Spejderne, så sørger spejdergruppen selv for at dække resterende udgifter, såsom ture, lejre og materialer til spejdermøderne.

Donerer du minimum 200 kr til os eller et af de projekter, som er oprettet af vores grupper, hjælper du os samtidigt med at opnå en årlig momskompensation. Det betyder, at vi hvert år modtager ca. 200.000 kr som vi kan bruge på at sikre godt og udviklende spejderarbejde til gavn for vores børn og unge.

Så giv tilskud til en friplads hos KFUM-Spejderne og giv et barn kompetencer og minder for livet. Tak for din støtte - du er med til at rykke verden med vilje.

Foto: Kasper Riising

21.890 kr.
Indsamlet


1
Indsamlinger

96
Donationer