KidsAid Across America
KidsAid Danmark står bak dette prosjektet

KidsAid Across America

KidsAid Across America er et cykelløb tværs over USA for velgørenhed. Du kan lave din egen indsamling og sætte dine egne mål i Danmark for hvor langt du vil cykle inden d. 18. august. Du vil cykle og crowdfunde sammen med alle deltagerne i USA.

KidsAid Across America giver alle deltagere muligheden for at gøre noget godt for sig selv, samtidig med at gøre noget godt for andre. Formålet med galskaben er at samle en masse penge ind til syge børn og unge.

Deltagerne for turen i USA spænder bredt i alderen, fra 27 år – 74 år og fra deltagere der aldrig har siddet på en racercykel før til de meget garvede. Alle deltagerne har deres egne personlige årsager til at deltage på én etape; et ønske om at skifte livsstil, tabe sig, hjælpe hospitalerne, lære spændende mennesker at kende, få en oplevelse de aldrig glemmer, muligheden for at se USA på ryggen af en cykel og blive en del af et fællesskab der kæmper for at forbedre forholdene på hospitalerne.

ORGANISATIONEN KIDSAID Hvert år indlægges over 60.000 børn og unge på danske hospitaler, mange oplever et forløb der er livsændrende for dem. KidsAid sætter fokus på børn og unges trivsel under behandlingerne og deres ophold på hospitalet, da længerevarende hospitalsoplevelser kan være skræmmende og traumatiserende.

KidsAid har siden år 2000 støttet børneafdelinger på landets hospitaler, så de har mulighed for at iværksætte en lang række positive og adspredende oplevelser, der alle har stor betydning for de sygdomsramte. Ud over økonomisk støtte afvikler vi 10-12 unikke oplevelser om året, hvor de børn og unge får mulighed for at opleve alt fra koncert til sportsbegivenheder og teaterstykker.

593 717 kr.
Innsamlet


13
innsamlinger

387
Donasjoner