Støt Kolding Sejlklub Ungdoms projekt Lasersejlads

Donér
Oprettet Af:
Arndt Nørgaard
Samler ind til:
Kolding Sejlklub

Støt Kolding Sejlklub Ungdoms projekt Lasersejlads

Som en del af projektet skal der indkøbes 2 laserjoller til en pris af 50-60.000 kr. Hertil kommer træning af de storjolle sejlere som ønsker at kvalificere sig til større nationale og internationale stævner.
Når man som ung teenager stopper med at sejle optimistjolle, fordi man enten har nået alderskravet på de 15 år eller fysisk er vokset ud af jollen, så stopper langt størstedelen med at sejle og dermed at dyrke en sport og fritidsaktivitet.

Derfor er laserjollen en god mulighed, som både kan give aktivitet i klubben og reducere frafaldet af teenagere.

Laseren er attraktiv, fordi sejlerne bedre matcher denne jolletype i deres teenageår og fordi, jollen kan skaleres fra 4.7 sejl til radial. Det betyder, at uanset ens vægt så kan man sejle jollen optimalt og få noget sportsligt ud af sin fritidsaktivitet.

Det er dog samtidig en jolle, der stiller krav til sejlerens fysiske formåen. Derfor er det også en fritidsaktivitet, hvor teenageren må træne og holde sin krop i form og hvor de mærker hvor vigtig sundheden er for deres præstationer.

Laserjollen kan sejles på flere niveauer.
For nogle er det skønt bare at komme på vandet og lære at sejle. Men ønsker man at konkurrere, så anvendes laserjollen som olympisk pigebåd og dermed findes der masser af nationale og internationale stævner.

I klubben er jollen med til at skabe et pejlemærke for optimistjollesejlerne, som kan se, at der er et sejlerliv efter optimistjollen. Specielt hvis de som sejlere i en ung alder fysisk er vokset ud af deres optimistjolle, så findes der et alternativ de kan anvende og stadig fastholde deres sport og fritidsaktivitet.

Både internt i klubben og på tværs af klubberne i Danmark er laserjollen med til at skabe venskaber, når sejlerne mødes til sejlads og sociale aktiviteter.
Donér

3.000 kr.
Indsamlet

6% 50.000 kr.

1
Donationer

41
Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Bilhuset Kolding A/S Bilhuset Kolding A/S Donerede 3.000 kr.

    Godt initiativ af Kolding Sejlklub Ungdom, hvor man forsøge at fastholde en flok teenagere som aktive medlemmer af klubben og som rollemodeller for de helt unge sejlere.