Tag med på Påskejagten!
Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker… Påsken er en dejlig tid. Foråret er kommet, og påskedagene er fyldt med familiehygge, påskeæg og gækkebreve.

Legeheltene, Apovit og Charity7Summits vil gerne bidrage til påskestemningen og inviterer derfor dig og din familie med på Påskejagt i udvalgte byer fra den 1. – 5. april. Her kan børnefamilier sammen tage på tur og blive påskehelte for en dag.

Når I tilmelder jer Påskejagten, modtager I et gækkebrev fra en hemmelig afsender. Nu er det jeres opgave at finde frem til, hvem der mon kan have sendt jer et gækkebrev. For at finde frem til afsenderen skal I på jagt i jeres by og finde de skjulte påskeposter. På posterne kan I indsamle bogstaver, så I til sidst kan gætte på, hvem I har fået gækkebrevet fra. Undervejs på jeres Påskejagt vil I også støde på poster med små påskeopgaver – det kan f.eks. være, at I skal hoppe videre ligesom påskeharen, ønske god påske til dem I møder på jeres vej, eller måske skal I baske med vingerne ligesom en lille påskekylling.

Når I har fundet alle påskeposterne, skal I sætte bogstaverne sammen og se om I kan gætte, hvem den hemmelige afsender er. Og som bevis på, at I har været med i Påskejagten, får I selvfølgelig også et velfortjent diplom.

Påskejagten afholdes til fordel for Legeheltene.
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Når du deltager i Påskejagten, støtter du derfor Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.

Læs mere her: https://børneulykkesfonden.dk/shop/vare/paaskejagt...
Giv bidrag

16.250 kr.
Indsamlet

325% 5.000 kr.

1
Donationer

0
Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Charity7Summits Charity7Summits gav 16.250 kr.