Jørgen Carstensens indsamling til Scleroseforeningen

Donér
Oprettet Af:
Jørgen Carstensen
Medlem af hold:
Cykelnerven Fyn
Deltager i:
Cykelnerven 2016
Samler ind til:
Cykelnerven 2016

Jørgen Carstensens indsamling til Scleroseforeningen

Jeg er igen klar til cykelturen i Alperne med Cykelnerven 2016.
Det er 3 dage på nogle af de skrappeste ruter i årets Tour de France. Det bliver en hård tur og jeg ved det bliver sjovt. Derfor er jeg med.
Og så er jeg med, fordi det giver god mening for mig at hjælpe Scleroseforeningens indsamling. Jeg vil give den gas for at samle penge ind. Der skal ikke nøles!

Jeg kender sclerose fra en studiekammerat, Søren, som fik sclerose for 40 år siden. Det var attakvis sclerose, som ret hurtigt ødelagde hans balance, hans kræfter og hans kontrol over sin krop, sådan at han blev bundet til en kørestol. Det ville han ikke leve med. Kørestolen var det billede jeg, og mange andre, havde af sclerose.
For 5 år siden fik jeg et andet billede. Jeg fik nemlig selv diagnosen sclerose. Men min var den progressive type.
Progressiv? Woohoo! Det lyder da meget godt? Men det er det ikke. Sygdommen bliver bare værre og værre. Den kan udvikle sig meget aggressivt. Men jeg har været heldig, at min har været meget længe undervejs, og måske er ved at køre træt? Jeg har nemlig haft sygedommen i 40 år uden at vide det. Og man kan faktisk ikke rigtigt se jeg er syg.
Sclerose er en sygdom, der skader centralnervesystemet, hjernen og rygmarven. Det er ikke sjovt at sige det højt, men jeg har fået en hjerneskade. Og den generer mig ved at jeg bl.a. har svært ved at koncentrere mig, huske, skaffe mig overblik og tage beslutninger. Jeg sover ikke så godt, og hvis jeg ikke passer på, kan jeg blive ret muggen og trist til mode.
Jeg har ikke mange fysiske skavanker, så jeg kan heldigvis cykle. Jeg får det faktisk meget bedre af at træne hårdt. Og når det så er på cykel og sammen med andre glade mennesker er det rigtig godt for humøret.

Der har været mest fokus på attakvis sclerose i mange år. Den største forskningsindsats er gjort her, og der er fundet mange midler, som kan forsinke udviklingen af attak. Nu er der ved at være interesse for at finde løsninger på de problemer de progressive har. Det er der hårdt brug for og det kræver en masse penge. Dem vil jeg gerne hjælpe med at skaffe.

Scleroseforeningen hjælper sclerosepatienter og bidrager bl.a. med penge til forskning.
Jeg støtter indsamlingen af penge til scleroseforeningens arbejde ved at tage en stor udfordring med min cykel. Og sammen med andre tosser, der syns det er sjovt at cykle, knokler vi for at samle penge ind på mange forskellige måder. Den her indsamling er en af dem.
Du kan hjælpe mig med at hjælpe scleroseforeningen ved at støtte indsamlingen med et beløb. Alt hvad du giver, går til Scleroseforeningens arbejde, og du kan endda slippe for at betale skat af dit bidrag.

Tusind tak for hjælpen

/Jørgen
Donér

9.000 kr.
Indsamlet

60% 15.000 kr.

8
Donationer

0
Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Jørgen Carstensen Jørgen Carstensen
    Kære bidragsydere,
    Cyklen er hentet hjem igen, og mine ben nærmer sig normal fornemmelse. Jeg er kommet tilbage fra en stor oplevelse i De franske Alper med Cykelnerven 2016
    Det blev en anderledes tur end 2016. Vejret var ikke rigtigt med os i år, så modstanden derfra blev en kamp i kampen.
    Men jeg nåede igennem udfordringerne på fornem vis, lige som de øvrige 250 ryttere. Og det var fint at opleve at cykle rundt i Alperne med 250 amatør-cykelryttere i regn og kulde uden at nogen kom til skade.
    Vi afsluttede turen på Col de la Betex, igen i regn. Og om aftenen fejrede vi bedrifterne.
    Indsamlingsresultatet for hele holdet blev 4.000.000 +kr.. For Team fyn blev resultatet 1.150.000 kr. Et meget fornemt resultat, som er fremkommet ved jeres hjælp. Det vil jeg gerne takke jer mange gange for, og jeg håber ikke I har følt jer forulempede af mine gentagne henvendelser om støtte ;-).
    Planlægningen af Cykelnerven 2017 er allerede i gang, så der bliver nye muligheder for at støtte arbejdet for en verden uden sclerose.

    Tusind tak for jeres støtte i 2016
    Jørgen
  • Jakob Carstensen Jakob Carstensen Donerede 500 kr.

    God tur:)

  • Jørgen Carstensen Jørgen Carstensen
    Tusind tak, ER. Formen e for opadgående, og det er særdeles nødvendigt, da udforingerne i bjergene omkring Mt. Blanc er endnu større end sidste år.
    Cykelnerven Team Fyn mødtes i går og kunne konstatere, at indsamlingen indtil nu har nået 850.000, inkl. din donation men ekskl. nogle store events som kommer de næste par måneder. Vi satser stadig på 1.400.000 kr på Fyn, så der skal stadig arbejdes hårdt.
    Men tak for dit bidrag.
  • ER ER Donerede 2.500 kr.

  • Jørgen Carstensen Jørgen Carstensen
    Dejligt du støtter indsamlingen Marie. Også tak til de anonyme donorer. I det hele taget tak for opbakningen.
    Der er langt til toppen af Mont Blanc og vores ambition på Fyn om at samle 1.4 mio. ind i 2016. Men vi er godt på vej og nu begynder foråret, og formen og det hele topper i juni. ;-)
  • MM Regnskab MM Regnskab Donerede 1.000 kr.

    Jeg har haft sclerose tæt inde på livet, da jeg er opvokset alene med min mor, der fik konstateret sclerose, da jeg var 5 år. Det er en barsk sygdom, og jeg vil så meget gerne støtte et godt formål, og denne fantastiske forening.

  • Anonym Anonym Donerede 2.500 kr.

  • Helle Søndergaard Helle Søndergaard Donerede 250 kr.

  • Anne Anne Donerede 250 kr.

  • Anonym Anonym Donerede 1.500 kr.

  • Jørgen Carstensen Jørgen Carstensen Donerede 500 kr.

    Godt begyndt er ..? Ikke så tosset!