Oprettet Af:
Charity7Summits
Samler ind til:
#Charity7summits til fordel for Legeheltene

Helteløb med Lyngby Boldklub

Giv den gas som vaskeægte superhelt til ”Helteløb med Lyngby Boldklub” d. 25. september på atletikbanen lige ved siden af Lyngby Stadion!
Lyngby Boldklub giver gratis adgang til samtlige superhelte + ledsagere til kampen Lyngby Boldklub-Hvidovre IF
Dagens program:
09:45 Afhentning af løbsnumre, kapper og masker
Heat 1:
10:20 Opvarmning til Helteløbet
10:30 Helteløbet skydes i gang (Max 200 deltagere)
Heat 2:
11:00 Opvarmning til Helteløbet
11:10 Helteløbet skydes i gang (Max 200 deltagere)
Heat 3:
11:40 Opvarmning til Helteløbet
11:50 Helteløbet skydes i gang (Max 200 deltagere)
Heat 4:
12:20 Opvarmning til Helteløbet
12:30 Helteløbet skydes i gang (Max 200 deltagere)
12:00 Lyngby Stadion og fanzone åbner
14:00 Lyngby-Hvidovre Kampstart
15:45 Lyngby-Hvidovre slutter
Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger. Løbet afholdes i samarbejde med Lyngby Boldklub, Charity7Summits, Børneulykkesfonden og Legeheltene.
Ruten bliver ca. 1 kilometer og man kan løbe op til 3 runder. Ruten krydres derudover med forskellige sjove udfordringer undervejs, hvor Adidas/Unisport hjælper med levering af en agilitybane som kommer til at indgå i ruten.
Alle deltagere bliver forvandlet til Lyngby Boldklub Superhelte – Med kongeblå kappe og maske, efterfølgende får hver superhelt et fint diplom. Begge dele må selvfølgelig tages med hjem.
Lyngby Boldklub sender deres Mascot ned til alle superheltene og vil være tilstede under hele Helteløbet.
Prisen for at deltage i Helteløbet på Lyngby Stadion er 100 kr. pr. person. Alle, der gerne vil løbe med, skal købe en billet.
Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene:
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Når du deltager i Helteløbet, støtter du derfor Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
Helteløbet arrangeres af Børneulykkesfonden, Legeheltene, Charity7Summits og Lyngby Boldklub.
Giv bidrag
3.600 kr.
72%
0 Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Charity7Summits Charity7Summits gav 3.600 kr.