Camilla Salling Olsens indsamling til Red Barnet Ungdom

Giv bidrag
Oprettet Af:
Camilla Emilie Olsen
Deltager i:
Eventyrløbet 2014
Samler ind til:
Eventyrløbet - løb for eventyrlige oplevelser for asylbørn

Camilla Salling Olsens indsamling til Red Barnet Ungdom


I år løber vi i RBU Odense Eventyrløb for at skabe opmærksomhed omkring vores projektarbejde med børn og unge på 7 af landets asylcentre. Jeg er ikke den store løber og har aldrig deltaget i løb før, men nu hvor jeg har mulighed for at samle ind til børn og unge på asylcentrene så giver det mening.

Asylbørn lever isoleret fra det omgivende samfund i uvished om deres nærmeste fremtid. Deres forældre er ofte pressede og kan lide af traumer som følge af oplevelser i hjemlandet. Derfor kan disse børn have brug for at komme væk fra hverdagen. De har brug for plads til leg, læring og kreativ udfoldelse. Dét frirum forsøger vi i Red Barnet Ungdom at give dem gennem vores aktiviteter, som spænder bredt, fra f.eks. fodboldtræning, skattejagt og juleklip, vi hjælper med lektierne, tager på stranden eller ud at klatre, eller tager på udflugter til seværdigheder og forlystelsesparker.
Samtidig arbejder vi i Red Barnet Ungdom løbende på at sætte fokus på børnenes vilkår på asylcentrene og skabe debat om de forhold, vi finder urimelige. Vi ønsker nemlig en børnevenlig verden, hvor børns rettigheder bliver taget alvorligt – også for asylbørn!


For sølle 100 kr kan Red Barnet Ungdom arrangere en aktivitet for 20 børn. Hjælp dem til en hverdag med mere fritid, mindre bekymring.
Del gerne blandt dine venner...
Giv bidrag
0 kr.
0%
0 Dage tilbage

Seneste aktivitet

Når du modtager donationer, vil de blive vist her.