Ønskeløbet

31.05.2015
Albertslund

STØT OP OM ØNSKELØBET, HVOR VI LØBER TIL FORDEL FOR BØRN MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Du har nu muligheden for at være med til Noget helt fantastisk, når vi sammen med Albertslund Kommune, Albertslund Centrum og løbeklubben ALOT afholder et motionsløb for hele familien, hvor alt overskuddet går til at opfylde alvorligt syge børns allerstørste ønsker!

Er du ikke allerede tilmeldt løbet, kan du blive en del af dette ved at give et bidrag her på siden. Enten her på hovedsiden eller på en af de private indsamlinger herunder. Hvér en krone går til Make-A-Wish Ønskefondens arbejde for at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme.

På selve dagen vil DJ'en Kalle B sparke gang i festen med sine populære børnesange, og senere vil Sophia fra X Faktor kigge forbi og synge et par numre. Efter løbet er der mulighed for at få gratis massage af de trætte ben, og der vil blive delt vand, Anders And blade, I Form blade og Castus Sportsstænger ud til deltagerne. Og så vil et heldigt Ønskebarn få overrakt sit største ønske på scenen af en af sine store sportshelte.

På den måde søger vi at skabe håb, styrke og glæde i en hverdag hos børn, der ikke altid har det lige let.
Siden vi startede op i 1999, har vi opfyldt mere en 1500 ønsker. Det har været alt fra rejser til Disneyland, kørestole, et udendørs hønsehus og en familierejse til Grækenland. Alt sammen støttet af fonde, privat erhvervsliv og privatpersoner.

Vi gør det, fordi vi tror på ønskeopfyldelsens helende kraft og med egne øjne har set, hvor stor en forskel det gør i de sygdomsramte familier.

Da vi selv er en selvejende fond, er vi helt afhængige af private donationer. Vi håber derfor, at du vil støtte op med en gave til Ønskebørnene her på siden.

Velkommen i Ønskefamilien og tusind tak for din donation.

Mange hilsner og tak
Team Ønskefonden


9.800 kr.
Indsamlet


2
Indsamlinger

39
Donationer

Hold oversigt

Rang Hold Navn Medlemmer Bidrag Indsamlet Beløb