Center
Creado por:
Per Østergaard
Apoyando a:
Det Danske Spejderkorps generelle arbejde
Danske Spejdermuseer ønsker midler til at rejse en mindesten for 2. Verdensjamboree, der blev holdt i 1924 på Ermelundssletten.
Der er allerede skaffet en brugbar sten, som befinder sig ved stenhuggerne og tilladelse til at opsætte stenen på Ermelundssletten.
For at realisere projektet mangler vi donationer for et beløb på op til 13.000 kr, idet vi har tilsagn om ekstern donation krone til krone.

Projektet støttes af "Pigespejdernes Fællesråd Danmark" og "The Danish Scout Council".

Den internationale spejderbevægelse har eksisteret siden 1907 og har i dag (2016) over 40 millioner medlemmer i 224 lande verden over. For at inspirere og give international forståelse blev der i 1920 afholdt en international spejderlejr, en såkaldt JAMBOREE i London, hvortil alle medlemslande kunne sende et antal (drenge)spejdere i alderen 14 – 18 år. Olympia Hall dannede rammerne for begivenheden, hvor 8000 deltagere fra 34 lande deltog. Efter denne lejr blev det besluttet, at der hvert 4. år skulle holdes et tilsvarende arrangement. Med nogle få tilpasninger er der derfor efterfølgende afholdt JAMBOREE rundt om i verden lige siden. Den seneste blev afholdt i sommeren 2015 i Japan med 33.625 deltagere fra 155 lande (nr. 23 i rækken) – de seneste lejre har haft både piger og drenge som deltagere.

Den 2. Verdensjamboree blev holdt i Danmark i 1924 på Ermelundssletten nord for København. Tre unge spejderledere stod for arrangementet, der blev holdt som en lejr, hvor deltagerne sov i telte, selv lavede mad og indrettede lejren med lejrborde, indgangsportaler mv. Denne måde at afholde en JAMBOREE på har været brugt lige siden. Netop den lejr er derfor en særdeles vigtig begivenhed i spejderbevægelsens historie, og en milepæl i den danske spejderhistorie. 4549 drengespejdere fra 33 lande deltog i lejren, som naturligvis fik besøg af spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powell og den danske konge Christian X.

Danske spejdere har et ønske om, at der opsættes en mindesten på Ermelundsletten. Adskillige andre steder i verden, hvor der har været afholdt jamboreer, er der opsat mindesmærker. Det er jo unikt at have været vært for hele verden. En opsætning af mindestenen kræver en tilladelse fra Statsskovrideren, da området hører under Statsskovvæsnet og derfor ikke er omfattet af fredning.

Vi foreslår, at stenen skal være en pæn stor natursten, hvorpå der laves en kortfattet indgravering og påsættes en mindre plade med supplerende tekst. Forslag til tekst beskrives herunder. Der vedlægges endvidere et forslag til en mulig udformning af stenen. Den præcise placering af stenen vil blive fastlagt i dialog med Statsskovrideren.

Det skønnes, at projektet vil beløbe sig op til 37.000 kr. inkl. transport og opsætning.

Der søges om fondsmidler hertil og DDS Spejdermuseum i København vil være koordinator.

F. Danske Spejdermuseer

Per Østergaard
14-10-2016

Tekst på stenen:

Til minde om
Spejderbevægelsens
2. Verdensjamboree
1924

Tekst til påsat plade:
Verdens første spejderlejr blev holdt i 1907 på Brownsea Island i England.

Fra 1920 har Spejderbevægelsen med 4 års mellemrum holdt en stor lejr kaldet en VERDENSJAMBOREE.

Den 2. VERDENSJAMBOREE med 4549 deltagere fra 33 lande blev af holdt netop her på ERMELUNDSSLETTEN.

Lejrdeltagerne sov i telte og lavede selv mad over bål.

Spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powell og den danske kong Christian X besøgte lejren, som har dannet grundlag for måden, hvorpå alle senere VERDENSJAMBOREER har været afholdt.





























Donar

8.600 kr.
Recaudado

66% 13.000 kr.

12
Donaciones

286
Días restantes

Actividad reciente

  • Poul Møller Poul Møller ha donado 100 kr.

    Jeg husker, at der på et natløb omkring 1970 var et spørgsmål om Jamboreen på Ermelunden i 1924. Vi vandt, bl.a. fordi jeg havde læst op og kunne svare ;). Og så selvfølgelig fordi, det er en god idé.

  • Usuario anónimo Usuario anónimo ha donado 5.000 kr.

    Det er i den danske spejderhistorie en vigtig begivenhed

  • Jørgen Lykkebo Jørgen Lykkebo ha donado 100 kr.

    Nok en af de mere banebrydende jamboreer, og sandsynligvis den eneste uden en historisk markering. Spejdere gør det godt.

  • Usuario anónimo Usuario anónimo ha donado 50 kr.

    Spejdere sætter spor

  • Morten Andersen Morten Andersen ha donado 250 kr.

    -

  • Usuario anónimo Usuario anónimo ha donado 500 kr.

    Min far var med og fortalte med glæde om lejren

  • Alice Kiander Alice Kiander ha donado 500 kr.

    Har haft fantastiske internationale spejderoplevelser ved deltagelse og besøg på Jamboreer. Imponerende, at vi i vores lille land havde den 2. Jamboree. Det er værd at mindes.

  • Claus Pedersen Claus Pedersen ha donado 100 kr.

    DDS. Historisk interesseret

  • Annette Kaalund-Jørgensen Annette Kaalund-Jørgensen ha donado 500 kr.

  • Usuario anónimo Usuario anónimo ha donado 500 kr.

  • Dorte Krag Dorte Krag ha donado 500 kr.

    Det Erik en god ide

  • Usuario anónimo Usuario anónimo ha donado 500 kr.

    Godt projekt