200
NÅR DU STØTTER OS, ER DU MED TIL AT OPFYLDE DE HØJESTE ØNSKER FOR BØRN MED LIVSTRUENDE SYGDOMME.
Vi arbejder nemlig for at opfylde ønsker for børn og unge mellem 3 og 18 år, der bor i Danmark og er ramt af en livstruende sygdom.

Vi gør det, fordi vi tror på ønskeopfyldelsens helbredende kraft, og fordi vi med egne øjne har set, hvor stor en positiv effekt det har i en familie, at et alvorligt sygdomsramt barn får sit største ønske opfyldt, og får flyttet fokus fra en til tider hård hverdag.

Siden 1999 har vi opfyldt mere end 1500 ønsker. Det har været alt fra rejser til Disneyland, kørestole, et udendørs hønsehus og en familierejse til Grækenland. Alt sammen støttet af privatpersoner, fonde og det private erhvervsliv.

Vi er primært drevet af fantastiske frivillige kræfter. Således er vi kun to deltidsansatte. Alle andre arbejder frivilligt. Herunder vores 140 menige frivillige og vores bestyrelse på ni faste medlemmer og to suppleanter.

Da vi er en selvejende fond, er vi helt afhængige af private donationer for at kunne nå vores mål om at hjælpe alle Ønskebørn. Vi håber derfor, at du vil være med til at støtte vores arbejde.


Velkommen i Ønskefamilien og tusind tak for din donation!


Kærlig hilsen
Team Ønskefonden


210.622 kr.
Recaudado


168
Fundraisers

852
Donaciones