LittleBigHelps generelle arbejde
LittleBigHelp is behind this project

LittleBigHelp arbejder for at skabe bedre muligheder og en lysere fremtid for over 900 udsatte børn og familier i Vestbengalen, Indien.

Vores projekter
LittleBigHelp Boys' Home er et drengehjem for 35 drenge, der enten kommer fra gaden eller på anden måde lever et udsat liv. På hjemmet kan drengene begynde et nyt liv væk fra gaden, med omsorg, pleje, mad samt uddannelse - og et trygt sted, som de kan kalde 'hjem'.

LittleBigHelp Girls' Home er et pigehjem for 25 udsatte og sårbare piger. Her får pigerne mulighed for at starte et nyt liv i et trygt miljø med omsorg, pleje, mad samt uddannelse – et sted de kan kalde ’hjem’. Det er især vigtigt at tilbyde hjælp til piger i Indien, da de i høj grad bliver udsat for børneægteskab, menneskehandel, voldtægt og misbrug.

Vi driver 8 Community Centres for børn og deres familier i forskellige slumområder i Kolkata. Her skaber vi opmærksomhed om, hvor vigtigt det er at børn får en uddannelse. Vi holder skoleforberedende kurser for 275 børn, og gennem oplysningsarbejde gør vi beboerne i slum-samfundene opmærksomme på deres rettigheder. Mange børn kommer aldrig i skole, selvom det er lovpligtigt og gratis, og dem der gør, dropper ofte ud efter kun få år. Manglen på uddannelse fastholder det lokale samfund i fattigdom og der er stor sandsynlighed for, at børnene ender på gaden. Vi arbejder for at fremme en holdbar udvikling og forbedre hele familiens levevilkår.

Gennem vores 10 Skills Development Projects bliver marginaliserede kvinder styrket til større selvbestemmelse både socialt og økonomisk. Efter en kort uddannelse kan de skabe en indtægtskilde og dermed tjene penge til deres meget udsatte familier.

Learning Centre for Tribal Youth underviser vi unge fra stammesamfundene i nærheden af byen Bankura i engelsk og computerkundskab. Vores mål med projektet er at tilbyde muligheder, der vil sikre bedre uddannelses- og ansættelsesmuligheder for de mindre privilegerede unge.

LittleBigHelp støtter Centre for Special Education – en skole for 119 børn og unge med særlige behov, der, uden dette center, ikke ville have adgang til, og mulighed for, at gå i skole og modtage den rette pleje. Centret er også hjem for 15 af de ældste elever på skolen. De modtager erhvervsrettet uddannelse og lærer at klare sig i dagligdagen. Eleverne kommer fra meget fattige stammesamfund i nærheden af byen Bankura.

Opret din egen indsamling til LittleBigHelp Holder du fødselsdag, løber maraton eller er du bare i humør til at gøre noget godt? Så brug anledningen til at samle ind til LittleBighelp. Du skal opstarte din egen indsamling for et fantastisk formål her på BetterNow ved at klikke på ‘opret indsamling’– og så lover vi, at din donation går direkte til det relevante projekt, og at den snarest muligt kommer børnene til gode!

En lille hjælp fra dig betyder en stor forskel for børnene….

4,260,359 kr.
Collected


70
Fundraisers

2,191
Donations