Da vi mistede Thomas i oktober 2013, fik vi stor støtte i Landsforeningen Spædbarnsdød. Jeg besluttede mig for at arbejde frivilligt i foreningens bestyrelse for at tage del i det store arbejde med at hjælpe forældre, forbedre forholdene på hospitaler og skabe synlighed omkring det at miste et spædbarn, som hvert år sker for 1600 forældre. Da Thomas døde hjalp langt de fleste i vores familie og vennekreds os, men for nogle kan det være svært at tale om, og de kan have svært ved at forstå vores sorg, når Thomas ikke var ældre. Dét oplever rigtig mange forældre. Sorg og spædbarnsdød er et tabu, som mange har svært ved at forstå. Til september udstiller Landsforeningen Spædbarnsdød derfor en række portrætter af forældre med den tatovering, de har fået til minde om deres barn. Udstillingen flytter sig efter 14 dage og vil tilsammen stå to måneder i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Formålet er at vise, at det sker, at der er hjælp at få – og forhåbentligt gøre det klart for politikerne, at det er område, der kræver ressourcer. Ikke kun i foreningen, men på landets hospitaler og forskningsinstitutioner.