200
Danmark hører til blandt verdens rigeste lande, og vores forbrug er højt. Det koster for miljøet, der er belastet under vores omfattende brug af naturens ressourcer og forureningen det medfører. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er den danske naturs stemme – og vi har brug for din hjælp.

På BetterNow kan du oprette en indsamling til fordel for Danmarks Naturfredningsforening.

Du kan lave en indsamling enten til Danmarks Naturfredningsforenings generelle arbejde eller et specifikt projekt, som f.eks. Projekt Odder, der gælder sikring af den sjællandske bestand af oddere. Du kan kæde din indsamling sammen med en begivenhed, det kan være et motionsløb, et skolearrangement en fødselsdag el. lign. og derved skabe ekstra opmærksomhed om dit engagement.

I takt med, at vi bliver flere mennesker på jorden og vores forbrug bliver stadig større og mere avanceret, er naturen under stigende pres. Danmark er stadig grønt, men det er ikke en selvfølge, og hvert eneste år gør DN et stort forebyggende og bevarende arbejde for, at den danske natur, som vi kender den, vil eksistere for mange generationer fremover.
Mange naturområder både til lands og til vands mærker konsekvenserne af menneskets ressourceudvinding og manglende omtanke for vores afhængighed af naturen. Gennem et stort fredningsarbejde, arrangementer for befolkningen i den danske natur, projekter for dyr og klima samt oplysende og lobbyarbejde, arbejder Danmarks Naturfredningsforening utrætteligt for at sætte fokus på værdien af en mangfoldig og uforstyrret natur. I alle landets kommuner har DN en lokalafdeling, hvor nogle af foreningens 1.500 frivillige medarbejdere, gennemfører DNs arbejde i kommunens naturområder. DN er en privat forening og modtager ikke støtte fra det offentlige og er derfor helt afhængig af indsamlede midler blandt private og virksomheder, indsamlinger og medlemskaber.

www.dn.dk kan du b.la. læse om vores mange projekter, se hvor der ligger et fredet område tæt på dig og følge med i og finde information om naturarrangementer, man kan deltage i over hele landet.

Opret en indsamling for Danmarks Naturfredningsforening i dag, og vær med til at bevare vores skønne natur. Klik på ”Start indsamling”, så er du i gang!

27,724 kr.
Collected


7
Fundraisers

100
Donations