Hjernesagen's generelle arbejde

Hjernesagen's generelle arbejde

Hjernesagen arbejder for at skabe bedre forhold for de cirka 26.000 danskere, der hvert år rammes af en skade eller sygdom i hjernen. En hjerneskade rammer imidlertid ikke kun den enkelte person, men hele familien og netværket omkring, og derfor er Hjernesagen også de pårørendes forening: Vi arbejder hver dag på at sikre den bedste støtte til både ramte og pårørende i den akutte fase og i livet bagefter.

Den mest almindelige årsag til hjerneskade er et såkaldt stroke, altså en blodprop eller blødning i hjernen. Faktisk bliver hver syvende dansker ramt af et stroke på et tidspunkt i løbet af livet, men i mange tilfælde kan stroke forebygges.

Ni ud af ti tilfælde af stroke skyldes nemlig faktorer, som kan forbygges, og derfor arbejder vi i Hjernesagen også med oplysning om hjernen og en sundere livsstil. Vi arbejder også på et politisk niveau for at få vedtaget en samlet handleplan for forebyggelse, behandling og livet med stroke – præcis som man kender det fra andre alvorlige folkesygdomme.

134.061 kr.
Indsamlet


22
Indsamlinger

494
Donationer