Positive oplevelser til børn med cystisk fibrose

Positive oplevelser til børn med cystisk fibrose

Sammen skaber vi positive oplevelser i en til tider hård hverdag. Det gør vi ved at uddele legetøj og gaver til børn med cystisk fibrose, som er på hospitalet, og via donation af 'Gode dage' legater til de børn, som er særligt hårdt ramt.

Cystisk fibrose er en medfødt, alvorlig og kronisk multiorgansygdom. Børn med cystisk fibrose bruger 1-3 timer dagligt på livsnødvendig behandling. De er til kontrol på hospitalet hver måned, og det er helt normalt, at de spiser mellem 30 og 80 piller om dagen.

Gode dage legater til børn med cystisk fibrose, som er ekstra hårdt ramt af sygdommen
Navnet ’Gode dage’ kommer af, at der ofte tales om, at der samles på gode dage for at overkomme de svære perioder. ’Gode dage’ legatet gives til hel eller delvis sponsering af en selvvalgt positiv oplevelse eller en ting.

Gaver til børn som er på hospitalet

Børn med cystisk fibrose skal til kontrol på Rigshospitalet eller Aarhus Universitets Hospital Skejby hver måned. Nogle af børnene er også indlagt for at få tilpasset ny behandling eller for at få behandling for en akut infektion.

Til de månedlige kontroller skal de igennem mange forskellige undersøgelser, og nogle af undersøgelserne kan være ubehagelige. Indlæggelserne kan være en stor belastning, da der kan være langt til hjemmet, familie og venner. Mange af børnene er ikke sengeliggende under indlæggelserne, og der er derfor et stort behov for adspredelse.

Personalet yder en kæmpe indsats for, at børn og voksne skal få en positiv oplevelse, når de er på hospitalet. Du kan hjælpe personalet i deres arbejde ved at støtte projekt 'Positive oplevelser', så vi kan købe legetøj og gaver til børnene.

Om projekt 'Positive oplevelser'
Under projekt positive oplevelser uddeler Cystisk Fibrose Foreningen legetøj, gavekort og gaver til børn og voksne med cystisk fibrose, som er på hospitalet, og vi uddeler 'Gode dage' legater til de børn og voksne, som er særligt hårdt ramt. Denne indsamling går til børn med cystisk fibrose.

15.720 kr.
Indsamlet


0
Indsamlinger

43
Donationer