1

Vælg Projekt

2

Vælg Indsamlingstype

3

Tilpas din Indsamling

4

Publicer din indsamling

Pigefonden - PlanBørnefonden kæmper for pigerne

For piger i verdens fattigste lande er hverdagen ofte lig med hårdt arbejde, vold og overgreb. Fordi de er piger. Hvert
andet sekund bliver en pige giftet bort. Det svarer til 15 millioner
piger hvert eneste år. 63 millioner piger går ikke i skole. Piger krænkes hver eneste dag.
De udsættes for vold, undertrykkelse og overgreb. PlanBørnefonden arbejder for
ligestilling, så pigerne får samme muligheder som deres brødre.
Barnebrude er et verdensomspændende problem. Hvert år giftes omkring
15 millioner piger under 18 år. Når en pige giftes bort, slutter hendes
barndom. Mange familier fravælger at sende deres piger i skole på grund
af fattigdom, og de tvinges i stedet til hårdt fysisk arbejde.
Sammenlagt går cirka 63 millioner piger ikke i skole.
Omkring 120 millioner piger har været udsat for voldtægt eller
seksuelle overgreb. Voldsmændene bliver sjældent straffet for deres
forbrydelser, og pigerne oplever skyld og diskrimination fra deres
lokalsamfund. PlanBørnefonden kæmper for at skabe lige muligheder for piger og
drenge.PlanBørnefonden gør en forskel for pigerneVi arbejder for ligestilling og børns rettigheder. Det gør vi
gennem fortalervirksomhed og projekter, der involverer hele
lokalsamfundet, så også forældre og drenge tager afstand til den
diskrimination, som piger oplever. Vi samarbejder desuden med flere
internationale initiativer og organisationer, blandt andet ‘Girls Not
Brides’.Gennem den globale kampagne ‘Because I Am a Girl’, der blev
lanceret i 2007, sætter vi fokus på de mange uretfærdigheder, som
piger i hele verden oplever. Vi klæder pigerne på til at kræve deres
rettigheder, og omkring 58 millioner piger har allerede fået hjælp af
os, siden kampagnen blev sat i gang. Men mange millioner piger oplever
stadig vold, forskelsbehandling og uretfærdigheder - kun fordi de er
piger.

Vælg Projekt Læs Mere...

PlanBørnefondens generelle arbejde

PlanBørnefonden er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn. Vi arbejder i flere end 70 lande for at sikre børns rettigheder og ligestilling for piger.PlanBørnefondens arbejde tager altid udgangspunkt i børnenes perspektiv. For at
skabe de største resultater og gøre vores projekter bæredygtige,
arbejder vi ikke kun med det enkelte barn, men med hele det
lokalsam­fund, der er rammen om barnets liv.Vi arbejder for, at børn, unge, deres familier og lokalsamfund selv
bliver i stand til at kræve deres rettigheder til blandt andet
skolegang, beskyttelse og sundhed. Vi styrker lokale organisationer,
så de selv kan skabe den forandring, der er brug for, og vi arbejder
hele tiden frem mod, at de lokale myndig­heder kan leve op til de
forpligtelser, de har over for deres borgere. Det er myndighederne, og
ikke PlanBørnefonden eller en anden organisation, der har ansvaret for, at børn
kommer i skole, er beskyttet mod vold og overgreb, og at både børn og
voksne har adgang til lægehjælp og rent vand.

Vælg Projekt Læs Mere...

Kenya: Genanvendelige bind, rent vand og oplysning om pigers rettigheder

I
det fattige Bondo-distrikt i Kenya dropper pigerne ofte ud af skolen,
når de får deres menstruation. PlanBørnefonden støtter med nye latriner og
undervisning i hygiejne på skolerne, så flere piger gennemfører deres
skolegang.
Mange kenyanske piger bliver hjemme fra skole, når de kommer i
puberteten og får deres menstruation. Det skyldes ofte, at der på mange
skoler ikke er faciliteter, hvor pigerne kan vaske sig, og de må ofte
bruge de samme latriner og vaskefaciliteter som drengene.
Når pigerne bliver hjemme fra skole, går de glip af mange timers
undervisning hver måned, og desværre dropper mange af dem også ud af
skolen.
Med støtte fra vores pigefond bygger PlanBørnefonden separate latriner,
vaskerum til pigerne og vandtanke til opsamling af regnvand. Det
forbedrer hygiejnen på skolerne og giver pigerne det nødvendige
privatliv. Desuden får eleverne undervisning i sundhed og hygiejne og
lærer om deres rettigheder. Desuden støtter projektet også distribution
af genanvendelige hygiejnebind.
PlanBørnefonden har hjulpet med at genopbygge skoler i Bondo i Kenya siden 2007.
Fra 2013 er indsatsen målrettet piger, da de er den mest udsatte gruppe
i lokalsamfundet.

Vælg Projekt Læs Mere...

Støt skolebørnene i Dhaka

Voksen som barnDhaka, hovedstaden i Bangladesh, er én af verdens hurtigst voksende byer. 60% af byens befolkning lever i slumområder, hvor fattigdom, vold og sygdom er en del af hverdagen. Langt de fleste børn fra slummen starter i skole, men 50% når at droppe ud igen. Bangladesh har den højeste forekomst af børneægteskaber i Asien. 52% af pigerne giftes bort, inden de fylder 18 år. Det medfører tidlige graviditeter, hvilket sætter et solidt stop for deres skolegang. Vi støtter pigerne hele vejen PlanBørnefonden styrker elev- og forældreråd samt skolebestyrelse på den enkelte skole, hvilket sker i tæt samarbejde med undervisningsministeriet og lokale myndigheder i Dhaka. Det styrkede samarbejde med forældrene skal øge deres forståelse af den langsigtede værdi af børns skolegang, og at uddannelse er nøglen til økonomisk bæredygtighed for deres børn og dem selv. Vi støtter børnene fra de mest udsatte familier med skoleuniform, som er et krav fra myndighederne for at kunne gå i skole. Vi sikrer en sikker vej til og fra skole og skaffer midler til at modernisere skolerne og gøre dem mere børnevenlige.

Vælg Projekt Læs Mere...